USB lydkort design

Bandet, som min søn spiller i, har brug for et lydkort. Jeg ved kun en lille, bitte smule om lydkort, men jeg kan forstå, at det er et stort ønske for dem at kunne håndtere den lyd, de indspiller i studiet, vi har oppe på loftet. Det er helt bevidst, at vi har lavet et studie til min dreng oppe på loftet – lyden falder nemlig ikke ned, men går ud og op. Det betyder, at vi kan sidde nede i stuen uden at blive irriterede over lyden fra deres prøver. Vi har pladsen til studiet, og vi vil gerne støtte vores søn, så han kan blive en god musiker.

Hvad er et lydkort

Så, nu er jeg ved at lave lidt research om lydkort, hvordan de bruges og om drengene mon virkelig har brug for sådan et. Studiet er jo efterhånden blevet udstyret med mikserpult, højtalere og ja, jeg ved ikke hvad. Så et lydkort, måske skal de have et måske ikke – det er dét, jeg er ved at finde ud af. Det kommer selvfølgelig også an på prisen. Hvad koster et lydkort egentlig?

Lydkort til USB

Jeg har opdaget, at man kan købe USB-lydkort. Det kan måske være en god idé til studiet. Det er sådan et stykke hardware, man kan koble på computeren via et USB porten. Det vil med andre ord sige, at lydkortet kan flyttes fra computer til computer. Det kan være en stor fordel, fordi jeg ved, at en af bandets medlemmer gerne vil bruge en lap‐top til at redigere deres optagelser med. Så hvis han kan låne det der lydkort, og kvaliteten af lyden er bedre, så giver det bandet bedre muligheder for at sende uploade bedre lydvideoer på YouTube.

Nu er der bare det problem, at jeg ikke ved, hvordan de vil bruge lydkortet. Måske er det en dum tanke, men alligevel… Jeg har set, at et sådan et USB-lydkort kan koste omkring 1500 kroner. Det er ok, men der skal så bare lige lægges nogle løfter om, at det ikke bliver glemt et eller andet sted, som vi ikke kan huske, hvor er eller var.

Digital til analog

Jeg har også set – et eller andet sted – at et lydkort kan bruges til at ’transformere’ lyden fra digital til analog lyd. Måske er jeg dum, men svarer det til, at man kan lave digital lyd om til analog lyd, så det har den blødere og i nogle tilfælde skarpere lyd, som de gamle vinylplader har?

I morgen tager jeg en snak med min søn om det her ønske, hans band har. Hvorfor vil de gerne have et lydkort. Der er jo et lydkort i enhver computer. Hvorfor skal de have et ekstra lydkort? Hvis han kan forklare mig, hvorfor på en måde, så jeg forstår det, så er jeg villig til at give dem et USB-lydkort.

Hvis det bare er, fordi de gerne vil prale, så må jeg forklare ham, at ja, han må gerne få et lydkort til sit studie, men han må ikke være for gavmild med at låne det ud til hvem som helst.

Bookmark the permalink.