Det er lønningsdag, og jeg har lige tjekket, at pengene er gået ind på min konto. Det er de. Jeg har lavet mit budget for resten af måneden, og et simpelt regnestykke viser, at når alle regninger og lån er betalt, så har jeg lidt penge tilovers til at snolde for. Og det er noget, jeg har savnet at gøre i ret lang tid. Når jeg siger, at jeg vil snolde, så handler det om, at jeg vil købe luksusprodukter til mit hår og min hud. Jeg vil købe smukke ting til mit hjem. Og jeg vil forkæle min familie med små, lækre ting – enten i form af små gaver – eller i form af noget ekstra lækkert at spise.
Der skal handles
Og ja, planen for, hvor jeg skal hen og snolde, har ligget klar i flere uger nu. Der er ikke nogen tvivl i mit sind. Jeg skal først hen og finde den lækre shampoo, som jeg har savnet i ret lang tid nu. Og den skal gemmes godt for min datter. Dernæst skal jeg hen til isenkræmmeren. Jeg elsker at komme ned til isenkræmmeren. Der sælger de både nyttige ting til køkkenet og bryggerset. Men de sælger også smuk brugskunst til huset. Ja, glas og bestik og stel har de altså også et kæmpe udvalg af. Jeg kan faktisk godt bruge et par timer der. Forretningen er også kæmpestor. Måske skal jeg sætte et mål? Skal jeg kigge efter en smart, ny elkedel? Eller en salatskål? Jeg skriver begge emner på min liste. Når jeg har en liste med mig i byen, så er det nemmere for mig ikke at blive revet med af min entusiasme, når jeg finder noget smukt.
Frederik Bagger
Når jeg har været hos isenkræmmeren – og helt sikkert er endt med at købe både en smart elkedel, en skål fra Frederik Bagger, et nyt sæt bestik, så skal jeg videre hen til delikatesseforretningen. Jeg skal have noget lækkert, skivet pålæg til madpakkerne: Pastrami, den lækre pølse, noget trøffelolie og friske nødder. Masser af nødder. Vi elsker at spise nødder her i huset. Børnene får altid en pose nødder med sig. Min mand og jeg hugger dem i os om aftenen. Jeg skal også lige huske at skrive kaffe på min liste. Den der lækre kenyanske kaffe, som de selv rister.
De danske designikoner
De elskede danske designere er jo altid et hit – og udover Frederik Bagger har jeg to andre favoritter:
Når jeg har været hos delikatesseforretningen, så skal jeg videre til slagteren. I aften skal der grilles. Jeg tænker, at hvis jeg kan få det, så bliver det en lækker oksesteg. Hvis ikke, så bliver det bare bøffer. Er der noget, min mand elsker, så er det jo bøffer. Med det hele: Pommes frites og bearnaise. Ok, jeg slipper så ikke for supermarkedet: Bagekartofler er bedst til pommes frites. Og bearnaise-essens. Tror ikke, at jeg kan finde frisk estragon. Men ja. Jeg er klar. Tager mit overtøj på og finder bilnøglen frem. Kommer i tanke om, at jeg glemte mine indkøbsnet. Går tilbage til huset og finder dem. Tager dem med mig ud til bilen. Og nu er jeg klar til at komme ud og snolde.