Det kan være en kæmpe udfordring at skulle lede et team. Særligt hvis man lige er tiltrådt som leder i en afdeling. Medarbejderne kan være skeptiske overfor den nye leders stil. Er man måske for demokratisk eller for autoritær? Og de nye kollegaer, hvordan ser de på den måde, man har tænkt sig at gribe sagerne an? Forstår de det, man gerne vil sige? Er der måske nogle sure bær imellem medarbejderne, måske nogen, som, føler, at de er blevet forbigået, da de ikke fik stillingen?
Dette er blot nogle af de spørgsmål, man kan gå og brænde inde med, som ny leder i en stor organisation.
Teambuilding kursus
Et teambuilding kursus kan hjælpe. Det er der ingen tvivl om. Det kan hjælpe til at bygge tilliden op på alle niveauer i organisationen. Men det kan også være en god indgang til, at misforståelser elimineres, og kommunikationen bliver bedre.
I organisationen, hvor jeg i sin tid arbejdede, var der mange små, skjulte magtkampe mellem os mellemledere. Der var en masse sladder om forskellige kollegaers fejl og måder at håndtere kriser på. Det var faktisk ikke ret sjovt, men det var uundgåeligt ikke at blive involveret i det. Topledelsen var klar over problemet. Det viste sig bl.a. i regnskaberne, og naturligvis var der også nogle, som havde fortalt vores chefer om problemerne – på deres måde.
Med på kursus
Derfor tog toplederne os med på et teambuilding kursus. Vi skulle bruge en dag på at lære at kommunikere med hinanden. Teambuilding kommunikation kaldte de det. Det var et af de bedste teambuilding kurser, jeg har deltaget i nogensinde. Vi fik forskellige opgaver, som vi skulle løse. Alle opgaverne skulle gennemføres i samarbejde med alle kollegaer. Det fik os raslet sammen, på en måde, vi ikke havde troet, kunne lade sig gøre. Fx så fik vi indsigt i færdigheder, som vi ikke anede, at en kollega har. Vi fik også mulighed for at tale sammen på uformel vis, så vi fik bedre indblik og forståelse for, hvad der bliver sagt. Det var nok det, som var det bedste.
Men det var også et hård kursus – sådan rent følelsesmæssigt: Fx var der, en kollega fik sagt til en anden kollega, at han ikke kunne lide hende, fordi hun minder ham om sin belærende storesøster, når hun altid taler så belærende til os. Han fik det sagt på en sød vis ved at indlede samtalen med hende med et spørgsmål: Er du usikker? Da hun prompte svarede ham, at nej, det er hun ikke, så fortalte han hende, at det troede han ikke på. De fleste belærende mennesker, han kender, skjuler deres manglende selvtillid ved altid at vide bedre end alle andre. Og det, mener han, er forkert. Det er ok at sige højt, at man ikke kan svare på et spørgsmål, eller ikke har nået at gøre noget, man har lovet. Det er ikke ok at komme med belærende forklaringer, som ikke giver et direkte svar på et spørgsmål.
Da hun hørte hans forklaring, blev hun ked af det. Men hun havde styrke til at sige, at han har ret. Hun er usikker, men hader at bede om hjælp. Han trøstede hende, og de fik en god snak om, at det er ok at bede om hjælp.