Klokken er ca. 10 om aftenen. Jeg sidder her og lytter til musik. Tænker lidt over, hvad der er sket i mit liv i dag. Gider sådan set ikke at planlægge for i morgen. Det er ellers en vane, jeg har. Jeg sætter mig hver aften i min sofa, tager en dyb indånding og ser på min kalender for dagen, der kommer. Og så planlægger jeg dagen. Men i morgen har jeg et møde med en advokat. Jeg har også indkøb at skulle gøre. Ja, i morgen bliver faktisk en kaotisk dag. Det der med advokaten er jeg ikke glad for. Ikke at du skal misforstå mig. Jeg har ikke lavet nogen forbrydelser eller sådan noget. Det er bare sådan noget med bureaukrati. Og når der er tale om bureaukrati, så får jeg det altså dårligt. Og det betyder, at mødet med advokaten bliver kaotisk. Heldigvis ved hun, hvordan jeg har det med bureaukratiet her i landet. Hun ved, hvordan hun skal håndtere mig og få mig igennem på den mest humane måde. Alligevel er jeg meget nervøs. Jeg ved, at det nok skal gå godt alt sammen.
Leder efter mikrofonarme
Alligevel kan jeg ikke koncentrere mig om at planlægge min dag i morgen, så jeg bruger min tid effektivt. I stedet for sætter jeg mig ved min pc og begynder at lede efter en mikrofonarm til mit studie. Jeg har jo et lille studie, som jeg bruger til at optage mine podcasts i. Det er sådan set ikke, fordi jeg har hårdt brug for en mikrofonarm. Det er mere en idé om, at jeg har lov til at købe sådan en, fordi jeg kan. Jeg har jo mange penge. Og det er også grunden til, at jeg skal til møde med advokaten i morgen. Pengene. Det er noget fanden, har bragt ind i vores liv. Måske bare fordi han vil drille os med begreber, der kun blev opfundet, dengang vi opfandt landegrænserne: Han etablerede bureaukratiet og bestikkelse.
De fås endda til keyboards
Jeg forsøger at koncentrere mig om mikrofonarme. Det er lidt svært. Men jeg får da læst mig frem til, at man kan få mikrofonarme til borde og gulve. Man kan få nogle, der er meget fleksible og nogle, der ikke er så fleksible. Endda nogle der passer perfekt over et keyboard. Jeg når dog ikke at læse mig frem til, hvad der passer til mit behov. Der er ligesom ikke nogen sites, der sammenligner mikrofonarme. Er det en skam? Måske. Måske ikke. Det er i hvert tilfælde ikke det mest presserende i mit liv lige nu.
I morgen skal overstås
Jeg skal bare igennem i morgen. Sluge de dårlige nyheder og være glad for, at tingene ikke er værre, end de er. Og efter mødet skal jeg så bare videre. Hen på havnefronten. Sætte mig ved en café – helst i solen. Få et glas vin og nyde, at mit liv er godt. Og så kan jeg helt sikkert godt fortsætte med at planlægge i overmorgen. Helt sikkert. Lige nu skal jeg bare igennem i morgen. På en eller anden skæv måde. Og ja: I morgen vil give mig meget at tale om i mine podcasts. Det ved jeg allerede nu.