Lean i design?

Du har sikkert allerede hørt om den filosofi, som trænger ind i flere og flere virksomheder i dag. Jeg tænker på LEAN filosofien. Det er en filosofi, som kort fortalt, går ud på, at virksomheden søger mod at give sine kunder værdi, samtidigt med, at den selv bliver bedre til det, den producerer eller yder.

Det er en spændende tilgang til at forstå virksomheder med. Og det er en spændende tilgang, når en virksomhed eller en stor organisation står overfor omstruktureringer. Hvor meget vi end gerne vil, så er vi jo alle sammen nødt til at ændre os, hvis vi vil følge med tidens nye krav.

Det har vores organisation, som er en meget stor pensionskasse også indset. Vi er nødt til at forbedre vores organisation, så vi kan give vores kunder mere værdi. Ellers så ender det med, at vi ingen kunder har. Så der skal gøres noget nu.

På Lean kursus

Ledelsen har derfor besluttet at sende nogle af os mellemledere på et LEAN kursus hos Leanakademiet, så vi bedre kan forstå begrebet og filosofien, så vi i sidste ende kan beslutte, om vi skal sætte en LEAN proces i gang.

Det er nemlig sådan, at LEAN bliver man ikke, færdig med. Det er ikke en lineær proces, hvor man starter i punkt A for lavet nogle omstruktureringer og ender i punkt B. Nej, det er mere en spiral, en virksomhed ryger ind i. Man starter med at identificere, hvad det er som kunderne får værdi i. Er det, fx at ventetiden ved skranken i banken formindskes? Hvis, ja, så må der gøres noget ved det. Men hvordan? Flere ansatte, nej. Måske mere effektivitet hos de, som er ansat? Ja.

Folk i arbejde kan mere end det, de er ansat til. Det er måske det, en organisation kan bruge til at vende en dårlig situation til en god. Mennesker er ressourcer, som kan bruges. Hvis de vil være med til det. Og det er det overraskende her: Vi vil gerne bruges. På en respektfuld måde. Vi vil ikke udnyttes. Det er lige præcist her, et LEAN forløb kan hjælpe.

En god læring

Hvor ved jeg nu alt det her fra, spørger du, og hvorfor skal du så på LEAN kursus? Jeg har faktisk været på et LEAN kursus for nogle år siden. Da var jeg ansat i et mindre firma, som også overvejede at omstrukturere nogle af deres interne processer. De havde bare ikke de økonomiske ressourcer til at få en konsulent ud til dem og hjælpe os i gang.

Da pensionskassens ledelse, som jeg arbejder for nu, spurgte, om det kunne have min interesse at deltage i LEAN kurset, sprang jeg til. Ja, da. Det er superspændende, og det vil være fedt at få lov til at være én af dem, som er med til at starte processen her i organisationen.

Vi er tre fra samme organisation, men fra tre forskellige afdelinger, som skal afsted på kursus i næste uge. Jeg har fortalt de to andre om min første erfaring, og de synes, det lyder meget interessant. Ham cheføkonomen virker dog lidt, som om han ikke helt gider. Han ser det vist som en chance for at komme væk fra kedelige regnskaber i nogle få dage.

LEAN i designprocesser

Lean-principperne kan spille en central rolle i designprocesser ved at fremme innovation og reducere spild. Et vigtigt aspekt er løbende forbedringer (kaizen), hvor designere kan optimere deres arbejde baseret på kontinuerlig feedback. Lean kan også styrke samarbejdet mellem teams, hvor designere, ingeniører og marketing arbejder tættere sammen for at sikre, at produkterne rammer både markedets krav og brugernes behov. Her kan træning på jobbet spille en meget stor rolle! Se mere om konceptet med TWI træning her.

Et andet afgørende element er waste reduction, som kan optimere designprocesser ved at minimere overflødige materialer og unødige arbejdsgange, hvilket gør produktionen mere effektiv. I praksis betyder dette, at designerne kan fokusere på at skabe værdi uden at bruge tid og ressourcer på aktiviteter, der ikke gavner slutproduktet.

Lean handler også om at skabe værdi hurtigt ved at minimere tidskrævende processer og fokusere på det essentielle. Dette kan i design sammenhæng betyde at undgå overdreven perfektionisme og i stedet fokusere på at få en prototype hurtigt ud til test for at kunne indsamle brugbar feedback og derefter justere designet løbende.

I en virksomhed, der arbejder med produktdesign, kan lean fx bruges til at forbedre samarbejdet på tværs af afdelinger ved at sikre, at alle har fokus på kundens behov. Dette kan resultere i bedre produkter på kortere tid.

Denne tilgang skaber ikke kun mere effektive processer, men også bedre løsninger, fordi teamet arbejder mod et fælles mål og har klare mål for, hvordan man undgår spild i både tid og ressourcer.

Bookmark the permalink.