Kreative efterskoler

I sommers fik jeg min studentereksamen. Jeg skal videre i mit liv. Mit problem er bare, at jeg ikke lige ved, hvad jeg vil. Jeg har brug for en pause efter 12 år i skolen. Lige nu har jeg et job, så jeg kan tjene nogle penge. Jeg vil gerne rejse, men jeg vil også gerne lære mere om musik. Det er min store interesse. Har spillet i et band, siden jeg var 13 år gammel, og vi holder stadig sammen.

Musik på efterskole

Men det er bare ikke til at finde en musikefterskole, som henvender sig unge mennesker i min alder. Alle efterskolerne, jeg har set, henvender sig til elever på 9. eller 10. klasses niveau. Det synes jeg ikke, at jeg vil. Jeg vil gerne møde nogle jævnaldrende.

Da jeg fortalte min far om det i går, grinede han ad mig. Klart nok. Jeg har jo søgt helt forkert på nettet. Tænk, at jeg ikke tænkte mig om. Jeg skal jo ikke på efterskole. Jeg skal på højskole. Så ny søgning er planlagt til senere i dag.

Jeg havde dog set, at der er en del musikefterskoler, som kombinerer musikfaget med teater. Det, synes jeg, kunne være spændende at dykke ned i. Hvordan hænger teater og musik sammen? Altså ikke sådan i forbindelse med musicals, men hvordan komponerer man musik til et teaterstykke. Det kunne da være cool at få indblik i.

De er faktisk heldige de der små drenge og piger i 9. eller 10 klasse. De kan få et helt skoleår på en drama efterskole som her, hvor de lærer om de sammenhænge, og hvor de arbejder med projekter, som dækker alt fra at skrive en sang eller komponere et stykke musik til at sætte en scene op og instruere et teaterstykke.

Der må da findes en højskole, hvor jeg kan få lov til at prøve det.
Jeg er bare lidt betænkelig ved prisen. Jeg har nemlig set, at lange ophold er billigere end korte ophold på en højskole. Jeg kunne godt tænke mig et langt ophold. Sådan ca. 5 – 6 måneder. Men så skal der altså spares nogle kroner sammen. Et kortere ophold koster mere per uge, men samlet set er det billigere end et langt ophold. Problemet er, at de korte ophold er meget populære, og er ofte placeret tidsmæssigt, i sommerferien. Det må jeg kigge lidt nærmere på. Og så eventuelt planlægge et ophold i god tid.

Da jeg talte med min far om det, spurgte jeg ham om, hvorfor jeg egentlig ikke kom på en musikefterskole, da jeg gik i 9. klasse.
Han svarede, at det havde vi sådan set aldrig tænkt på. Det gik jo godt i skolen, og jeg har jo altid haft travlt med bandet, jeg spiller i. Vi havde aldrig grund til at tænke over, om det var noget, du havde brug for.
Det må jeg indrømme, at han har ret i, men det ærgrer mig lidt. Det kunne have været sjovt.
Min far var dog meget sød og tilbød mig, at han gerne vil bidrage til den økonomiske del af et højskoleophold.

Bookmark the permalink.