Min datter skal giftes. I næste uge. Og det har virkeligt været så dejligt at få lov til at være med i hele planlægningen af det. Det eneste, vi ikke måtte min mand og jeg, var at være med til at vælge brudekjolen. Det ville hun ikke have. Men resten, det har vi faktisk stået for. Alt, lige fra at finde et sted, hvor vi kan holde festen for deres (vores) gæster til at få besluttet, hvordan feststedet skal pyntes. Vi har da også fået lov til være med til nogle prøvesmagninger af forskellige menuer. Min datter er meget kræsen, så det har været en besværlig opgave at få løst. Vi har også hjulpet det unge par med at få sendt alle invitationerne ud i tide. Og holde styr på, hvem der kommer, og hvem der har måttet takke nej til invitationen.
Større opgave
Det har været noget af en opgave at holde styr på logistikken i sådan en planlægning. Men vi gør det jo gerne. Det er vores lille pige, som nu skal til at stifte sin egen familie. (Og så er det også os, der dækker alle udgifterne til brylluppet og den efterfølgende fest – sådan er traditionen stadig i min familie: Brudens forældre betaler gildet!)
Det værste har været at få lavet en bordplan, der tilfredsstiller alle gæsterne. Den er jo ligesom skelettet bagved. Alle skal jo kunne tale og hygge sig sammen under middagen. Samtidigt skal den jo også ligesom være med til, at de to familier, der forbindes, kommer til at lære, hinanden bedre at kende. Det er noget af et puslespil at lægge. Jeg har faktisk stadig nogle få personer, som jeg skal bytte lidt rundt på, inden jeg er helt tilfreds med bordplanen.
Glemte at booke fotograf
Der er snart sat flueben ud for alle punkterne på min tjekliste. Jeg mangler lige at få skrevet bordkort, få hjulpet min kommende svigersøn med at bestille en brudebuket. Og så er der et punkt til, som jeg faktisk helt har svedt ud: Fotograf til bryllup.
Pinligt. Jeg har fuldkommen glemt det. Der har været så mange andre ting.
Hvem er en god bryllupsfotograf?
Jeg ringer til min datters kæreste. Han kender mange mennesker – måske kan han redde os: Måske kender han en bryllupsfotograf. Eller bare en dygtig fotograf. Han studerede vist på filmskolen, så han må da kende nogen, der kan springe ind, og som måske vil gøre det stykke arbejde. Vi kan jo ikke regne med, at min bror vil stå for det. Han er godt nok fotograf, men han skal jo feste, og ikke arbejde på lørdag.
Der løber kold sved ned ad ryggen på mig, da jeg ringer min kommende svigersøn op. Jeg fortæller ham, at jeg er ked af det, men får dog spurgt ham, om han kender en dygtig fotograf, der kan tage gode billeder på dagen i næste uge.
Heldigvis er det en glad dreng, min datter gifter sig med. Han fortæller mig, at han faktisk har fået en forespørgsel fra en tidligere medstuderende, som har brug for at tjene penge, om han kunne få tjansen med at fotografere til brylluppet.