Her i de sidste par måneder er vi blevet meget romantiske herhjemme. Vi er ved at omdekorere hele huset. Møblerne bliver placeret på andre – og utraditionelle måder. Vi får sat tapet på væggene. Vi er ret meget in med den her vintage country life stil. Det er meget romantisk, og jeg kan godt lide at gå lange ture i byen for at finde plakater med pink roser og grønne motiver, som jeg ligesom kan blende ind i vores nye stil. Vi har sådan en gammel slagbænk, som jeg egentlig gerne vil shine op med lidt maling. Den skal males i en bleg, turkis farve, og så skal den patineres med noget rust omkring hængslerne.
Kalkmaling er løsningen
Jeg ved bare ikke, helt hvilken form for maling jeg skal vælge. Måske akrylmaling? Og jeg har ikke nogen som helst idé om hvordan jeg får den patineret efter at have malet den. Jeg har tænkt, at jeg skal ind i den nærmeste hobbyforretning og forhøre mig lidt. De må vide noget derinde. Jeg går ned til hobbyforretningen og finder en person, som ser ud, som om at hun ved noget. Hun foreslår, at jeg køber noget kalkmaling. Det giver tit sådan nogle fine douche farver. Så selvom jeg ser en farve, der kan være ret skarp, så vil slagbænkens træ slå farven tilbage, og det vil se bedre ud.
Vi går hen til hylderne med kalkmaling. Der er farver i pink, lys fersken og bleg turkis. Det er lige, hvad jeg har brug for. Så jeg køber en bøtte maling. Og pensler og vender hjem. Fuld af gode idéer. Jeg opdager også, at butikken har et stort udvalg af meget flotte badeforhæng.
Ud i det fri
Derhjemme finder jeg kalkmalingen frem fra mine poser. Jeg får sat slagbænken op ude på terrassen. Den skal males ude i det fri. Ikke noget med giftige dampe fra maling, jeg ikke kender inde i mit køkken. Det er besværligt at få hevet slagbænken ud på terrassen, men efter en halv times biksen og baksen lykkedes det for mig. Jeg går i gang med at male. Kan se, at farven er helt rigtig. Den står godt til tapetet, vi har fået sat op. Jeg er faktisk ret glad og stolt over mig selv, efter at jeg har fået malet slagbænken. Nu skal den bare tørre, og så kan jeg begynde med at patinere lås, og hængsler. Det bliver sjovt.
Ingen hastværk
Men lad lige møblet tørre først. Der er ikke nogen grund til at haste igennem projektet. Det er jo kun mig og min kæreste, som lever her. Så jeg kan tage den med ro. Der er ikke brug for, at jeg skal bevise noget. Jeg skal bare nye processen frem til, at slagbænken kan blive sat tilbage på plads. Imens jeg maler, sender jeg en venlig tanke til pigen nede i hobbybutikken. Hun må have vidst, hvad jeg ledte efter. Og hun hjalp mig på rette snor. Hvem havde troet, at jeg i dag ville sidde udenfor og male min bedstefars gamle slagbænk med kalkmaling – og få gode resultater ud af det. Kan du fortælle mig det? Hvis ja, så send mig en kommentar.