Familieadvokaters arbejde

Hjerternes fest står lige for døren. Julen. Familien. Hyggen. Sådan er den sidste uge af december nok for de fleste danskere. Men ikke for alle. Nogle har simpelthen ikke det kristne tilhørsforhold til julen, som de fleste har. Andre har valgt at fravælge julen. Måske fordi de ikke kan overkomme alt det der med at være familie og at skulle være tvunget til at skulle hygge på kommando. Til den sidste gruppe hører mange mennesker, der er ved at blive skilt. De er måske så langt, at de er flyttet fra hinanden. De har måske også allerede fået styr på det her med, hvor eventuelle børn skal bo i fremtiden. De har måske ordnet nogle af tingene i god forståelse imellem sig.

Skilsmisseadvokat

I andre tilfælde er der brug for en skilsmisse advokat som disse, som kan vejlede dem, så de finder frem til en løsning, der vil være god for alle, der bliver involveret, når det handler om en skilsmisse. Det sværeste for dem i denne tid er nok, at de indser, hvad det betyder at destruere en familie. Der er ikke kun tale om bodeling, når et par skal skilles. Der er tale – og diskussioner – om, hvem der skal have forældremyndighed over børnene. Der er tale om lange og trættende forhandlinger. Og der er mange følelser involveret. At disse følelser bliver meget stærkere her i juletiden, er kun forståeligt. Mennesker, der lever i en proces, hvor skilsmissen bliver en realitet, skal ind i et nyt liv. Og det kan være meget svært at lære det. Bare sådan noget som, at der ikke skal købes ind til aftensmad til fire personer, men kun til én – eller tre.

Samværssager

Disse mennesker vil være godt tjent med at finde sig en god advokat med speciale i samværssager, fordi de vil måske kunne få lov til at bruge mere tid sammen med et barn, som de ikke har forældremyndigheden over i løbet af julen. Og det vil måske være både godt og sundt for dem. Det kan vi ikke vide. Men vi ved, at mange fraskilte, der ikke har forældremyndighed over deres børn, tænker på børnene i løbet af julen. Måske beslutter de sig for at søge fuld forældremyndighed over dem, fordi de savner dem. Hvad vil der ske, hvis de vinder en sag om fuld forældremyndighed, og det derefter viser sig, at de ikke kan tage vare på deres børn? Det er et stort spørgsmål.

Skal børnene så tilbage til den anden forældre? Eller hvordan? Børnene skal bare ikke blive til ofre i en kamp imellem deres forældre. Og her er det at en familieadvokat skal være meget forsigtig. Det er meget sandsynligt, at en af de fraskilte savner sine børn. Men det kan også godt være, at der er meget gode grunde til, at netop den forældre ikke skal være så meget sammen med sine børn. Og her er det, at familieadvokaten kan rådgive, så børnenes kår og trivsel bliver sikret på bedst mulige vis. De skal jo ikke lide, fordi deres forældre ikke kan enes.

Bookmark the permalink.