Der er allerede gået et helt år. Du har slet ikke lagt mærke til, at der er gået så lang tid. Og du er lidt skuffet over dig selv. Du besluttede dig jo for godt et år siden, at du ikke skulle læse psykologi på universitetet. Du meldte dig derfor til en stresscoach uddannelse her, fordi du syntes, at den så meget mere interessant – og målrettet – ud. Den skulle kunne give dig et certifikat på, at du kan hjælpe mennesker med stress. Efter et års tid. Du havde store planer, dengang, om at du ville søge job hos en anerkendt stress behandler. Blot for at få noget erfaring, inden du ville åbne din egen praksis. Og hvor er du i dag? Du er sådan ca. halvvejs igennem hele uddannelsesforløbet. Og det er ikke uddannelsesinstitutionens skyld. Det er din egen skyld. Havde du ikke været så doven, og havde du lyttet til, hvad din vejleder sagde, så ville du have kunnet tage din stresscoach uddannelse på et år.
Din egen stress
Din dovenskab har dog forsinket dig. Og nu sidder du og er lige ved at få stress, fordi du har dårlig samvittighed overfor dig selv og dine forældre, som har finansieret uddannelsen for dig. Du må simpelthen tage dig sammen. Få din dårlige samvittighed ud af verdenen – gør din uddannelse færdig.
Der er jo gode grunde til at din far – især ham – og din mor sagde ja til, at de ville give dig pengene til at følge uddannelsen. Den vigtigste grund var, at din far havde været i stressbehandling, og derfor har stor forståelse for, hvor vigtig rettidig behandling imod stress er. Den anden grund er, at din mor kunne se, at du bevæger dig ind på et felt, hvor der vil være stigende efterspørgsel på kvalificerede behandlere. Flere og flere mennesker får stress – desværre.
Alt for følsom?
Du græder meget. Du kan sådan set ikke forstå, hvorfor. Der er ikke noget at være ked af. Du er måske lidt ekstra følsom. Det hænder jo, at man kan være det. Især i de dage, der fører op til den månedlige menstruation. Det, der bare ikke er til at forklare, er, at du er meget grædefærdig – også under og efter menstruationen. Du kan slet ikke forklare det. Din ven spørger bekymret ind til, hvordan du har det, når han ringer. Og du kan slet ikke give ham et ordentligt svar. Det bekymrer dig. Du vil ikke miste ham, men de afvisende svar, du giver ham, når han ringer, er ligesom ikke den rigtige måde at bygge et stærkere forhold op med. Du tænker over, hvad det er, som gør, at du græder. Er du depressiv? Psykiateren, som du besøgte, afviste, at du er deprimeret. Men hun nævnte, at det godt kan være, at du har stress.
Et forløb med stresscoaching
Hun anbefalede da også, at du besøger en bestemt stresscoach, som hun kunne henvise dig til. Og det gjorde du. Stresscoachen kunne hurtigt konstatere, at grunden til, at du græder, har noget at gøre med, at du befinder dig i en fase i dit liv, hvor der bare sker for mange ting. Du er stresset. Du skal dels læse til eksamen, du er småforelsket, du har fremtidsplaner, du tænker meget – og dybt – over dine fremtidsmuligheder. Kort sagt: Det er en pærevælling oppe i din hjerne. Og det betyder, at du har stress. Du skal derfor hurtigst muligt starte på et stresscoaching forløb, så du kan få sorteret i alle de tanker, du tumler med. Bare det, at du fik det at vide, har ligesom fået dig til at kunne falde til ro om aftenen. Du ved nemlig, at der kan gøres noget ved din situation.